weblogtripditepoeternegallerietmp3erearkivgæstebogkontakt
 
 

Poeterne

På denne side kan du se hvem der står bag de fantastiske trip-digte. Der er vist ingen tvivl om, at dette er poeter af en helt speciel støbning, der konstant lever på kanten af det kendte univers og den trip-tastiske virkelighed. Med fare for hvert et øjeblik at blive suget ned i tripoladens ormehul, fremfører disse modige poeter deres livsværker til glæde for de almindelige dødelige mennesker.

 

klikPå den lysende himmel af trip-poeter står cspr som en af de klareste stjerner. Sammen med Jens Lyn var han med til at opfinde tripdigtene og måden de skrives på. Hans skrivestil er dyb og besynderlig, med et stænk af humoristisk melankoli. Har skrevet "The beginners guide to acid-poetry", der betragtes som en milepæl inden for genren.

 

Jens Lyn er en af de ældste og samtidig mest produktive trip-poeter. Hans ord-forråd er enormt og meget mystisk, og han har gennem årene skabt sit eget trip-univers, med moderplaneten "Moa" som udgangspunkt. Det vides ikke hvor han befinder sig i øjeblikket , men rygter peger hen imod et sted i tripoladens ottende galakse.

 

Jay er godt på vej til at blive en af de helt store poeter. Hans fantastiske gennembruds-digt "Gennem frugten" chokerede hele den litterære verden, og anmeldere begyndte at tale om muligheden for den første nobelpris i trip-poesi. Det menes at han bor til leje hos en besynderlig necromat et sted i de boblende protomasser.

 

Gille er nyeste skud på stammen på Kittenmoons store trip-træ. Uddannet på det Kosmiske Akademi i Harzen, er han en af de mest visionære poeter, og stamfaderen til det fantastiske ord "Eksorbitant". Det rygtes at han skriver bedst i en rus af palmekokos og håndsæbe, på sin siv-båd som svæver et sted i det intravenøse univers.

 

Kalle Kanon er den yngste af de triptastiske poeter på Kittenmoon. Hans skrivestil er inspireret af hans talrige rejser til manga-galaksen, hvor han ifølge ham selv oplevede "den antisomariske dans euforiske vanvid". Han befinder sig i øjeblikket på det fjerde astral-plan (regnet fra moderplaneten Moa), hvor han fodrer svævende trompet-gæs, mens han skriver tripdigte.

 

Scion er en af de mere ukendte poeter, men denne krekante triptast bør ikke undervurderes. Oplært hos den legendariske skumfasan i insulfor-galaksen, har han med tiden udviklet et sprog så sært, at kun de færreste kan følge med. Efter mange år på inka-abernes planet mener mange at han nu er tilbage på Moa, hvor han skriver digte, mens han spiser glitrende månesild.