-af Rasmus
Berømt i Japan
Det var søndag eftermiddag, solen skinnede fra en skyfri himmel men det var stadig ubehagelig koldt da jeg stod i skyggen af en af byens mange skyskrabere og ventede på at den grønne mand skulle begynde at lyse. Jeg gik op ad Queen Street, forbi en række asiatiske spisesteder, over et par motorveje og nåede til sidst til Newton. Newton er et lille område der ligger på en høj i forlængelse af af CBD, Central Business District i Auckland hvor jeg bor. Jeg gik op ad mere og mere skrå gader, forbi en kirke og ned af en lille sidevej. Jeg stoppede og ringede til min japanske kollega Yukiko som bad mig gå rundt om et hus og ind på en parkeringsplads hvor hun ville vente på mig. Vi gik op i huset og kom til et stort fælleskøkken hvor et par japanere var ved at foreberede nogle forskellige japanske retter. Yukiko boede i det samme hus og hun viste mig sin lejlighed. "Du må meget undskylde men her er altså frygtelig rodet" sagde hun. Jeg kiggede mig lidt omkring. Lejligheden var fuldkommen ren. Vi gik ned i køkkenet hvor jeg hilste på et par kiwi-piger samt en fyr fra mit arbejde der hedder Craig og hans japanske kæreste. Vi blev sat ved et bord og så begyndte optagelserne.
Vi blev præsenteret, på japansk selvfølgelig og så fik vi ellers den første ret som vi skulle smage. Det var sushi, så det var der såmænd ikke noget underligt i, det kan de fleste jo lide og det er i øvrigt en meget almindelig spise hernede. De næste retter var til gengæld temmelig sære, vi fik først nogle slimede brune bønner som vi skulle spise med pinde, de var fuldkommen umulige at få fat på og som belønning smagte de til gengæld virkelig dårligt. Så fik vi lidt sake (japansk risvin) som var ret delikat men procenterne slog lige med det samme. Næste ret var en slags slik med en klistret ris-dej rundt om saltede, sure kirsebær i midten og det var næsten ikke til at få ned. Derefter fik vi lidt chokolade, hvor vi skulle bedømme om det var bedre eller værre end new zealandsk chokolade, og så lidt riskager der egentlig smagte okay. Under hele forløbet fik vi hele tiden fyldt vores glas op med lunken coca cola så helt japansk var det dog ikke.
Efter prøvesmagningerne var det tid til at spille nogle japanske spil og lege, vi startede med at få en underlig trædims med en snor og en kugle for enden i hånden, og så skulle vi jonglere kuglen op i trædimsen. Derefter blev vi delt ind i to hold og så skulle vi samle nogle mikroskopiske bønner op af en træskål med spisepinde. Det er rimelig umuligt skulle jeg hilse og sige, og mit hold tabte selvfølgelig. Så skulle vi male nogle japanske skrifttegn på papir, med pensel og sort maling og til sidst skulle vi stå op og kaste plastik-ringe efter en lille kegle. Det var jeg heldigvis rimelig god til så jeg reddede mit hold fra den ultimative japanske udmygelse; at få malet blomster og overskæg i ansigtet med sort maling. Jeg malede min kolega i ansigtet, han fik horn i panden og et pænt mustache, og så var optagelserne ellers slut. Det var ikke det helt vilde show som jeg lidt havde frygtet, men en stille og rolig halv-bizar eftermiddag i et japansk køkken i Auckland.
Billeder fra det japanske tv-program