-af Rasmus
Rotorua
Det var onsdag morgen og det var blevet tid til en lille firmaudflugt. Jeg pakkede min rygsæk med de mest nødvendige ting og mødtes med min chef samt Josh (som er en amerikansk gut der laver det samme arbejde som mig) og vi gik ned til Avis hvor vi lejede en bil til vores tur til Rotorua. Vores bil var et kæmpe skrummel, ja den var faktisk på størrelse med en mindre tank så det var lidt besværligt at manøvrere den rundt i Aucklands gader, Josh klarede den dog fint og så kørte vi ellers sydpå. Efter tre en halv times kørsel nåede vi Rotorua, jeg steg ud af bilen og tænkte med det samme: "Nå for søren, der er da nok en der har slået en ordentlig æggehørmer her" for der lugtede virkelig dårligt i byen. Det var der nu ikke, sådan lugter der overalt i Rotorua, byen er nemlig kendt for sine mange termiske huller, det vil sige kogende vand der bobler op fra undergrunden, og de lugter altså bare sådan. Vi checkede ind på et hotel og kørte lidt rundt i byen og kiggede på huller med kogende mudder indtil det blev aften, hvor vi gik ombord i den helt store thai-buffet indtil vi nærmest kunne trille ned af de gulvtæppebeklædte hotelgange mens muzakken fra de skjulte højtalere dryssede ned over os i en lind strøm. Jeg tog med Josh i byen, men der var ikke meget action i Rotorua på en onsdag aften så vi tog på den lokale backpacker-bar hvor der altid er fulde folk og god stemning. Josh blev snobbet af et par kiwi-tøser (New Zealand har et rimelig anstrengt forhold til Usa, men mere om det senere), vi fik spillet noget pool og endte på en western-bar med ild i kaminen, storskærm og billige øl.
Jeg var ikke meget værd næste morgen, ja jeg var faktisk ved at falde i søvn over de ti forskellige slags friske frugter jeg optimistisk havde skovlet op på tallerkenen men jeg vågnede dog til sidst, og så tog vi ud til en naturpark fyld med geysere, springvand og boblende søer. Vi ankom ved ti-tiden, lige tids nok til at se hovedattraktionen, en stor geyser der spyede kogende vand femten meter op i luften. Det gør den to gange dagligt, og den er rimelig præcis, for der bliver lige hældt lidt sæbe ned i den fem minutter før den går i gang. Vi gik rundt i parken i et par timer og så blandt andet grønne søer, blåt kogende mudder og så selvfølgelig en masse andre turister. Det var et ret imponerende sted og på trods af min ikke helt optimale tilstand fik jeg dog taget en masse billeder. Vi kørte lidt videre rundt og kom blandt andet til en kirkegård helt nede ved vandet, hvor alle kisterne stod oven på jorden. Lidt underligt, men hvis man begraver folk i Rotorua kan man risikere at kisterne lige pludselig kommer flyvende op af jorden igen (på grund af den termiske aktivitet der er overalt) og det er jo ikke lige det mest praktiske man kan komme ud for må man nok sige. For et par år siden var der et stort udbrud midt i byens park, og der er stadig et kæmpe område hvor træerne er døde og hvor der i stedet blot er en kæmpe sø med kogende mudder. Vi endte med at smide Josh af i en kæmpe skov hvor han skulle mountainbike den for vildt de næste par dage og så vendte vi ellers tanken mod Auckland og kørte hjem igen.
Billeder fra Rotorua