-af Rasmus
Nu med hjul
Jeg beklager den lange ventetid, men jeg blev blæst omkuld af en brasiliansk tropevind, en hvirvelvind der rev fem dage ud af min kalender. Men nu er jeg tilbage. For at fortælle videre på mit New Zealandske eventyr.
Jeg er begyndt at tage kørekort her i Auckland. Det er en langsommelig proces; først skal man have et "learners licence" som er et slags begynder-kørekort. Når man har haft det i 6 måneder kan man få et "restricted licence" som er et kørekort med en del restriktioner. Når man så har haft det i 6 måneder får man sit rigtige kørekort. Forudset at man består de teori-tests og køreprøver der ligger i mellem de tre ting. Men jeg skal jo lære at køre bil på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke her, hvor det i øvrigt er en del billigere end derhjemme. Jeg startede for et par uger siden med at køre på en tom parkeringsplads i udkanten af byen. Det vil sige, helt tom var den ikke for lige pludselig stod der et helt hold midaldrende square-dancere og steppede rundt i spiraler med flag og kegler midt på pladsen. Jeg fik dog manøvreret uden om dem og det gik da også ganske godt at køre de første par gange. Og så skulle jeg ud og køre i trafik. Der fik jeg godt nok sved på panden, for det første kører de jo i venstre side af vejen hernede, for det andet kører folk generelt utrolig dårligt, og nå ja - nævnte jeg at det kun var tredje gang at jeg nogensinde har kørt bil ? Det gik dog rimelig godt, rundt i rundkørsler, ind og ud, blinke og bremse, ja det var faktisk en hel ny verden der begyndte at åbne sig for mig. Senere var vi ude og køre i forbindelse med arbejdet, og der fik vi kun med nød og næppe undgået et harmonika-sammenstød. De fire biler der var bag os brasede ind i hinanden men vi slap. Der sad jeg heldigvis ikke bag rettet. Et par dage efter kiggede jeg i avisen på nogle forskellige biler, og det gik op for mig at jeg faktisk begyndte at synes bedre om nogle biler end andre (de dyreste selvfølgelig). Hvad var det der var ved at ske med mig, indtil nu har biler ikke sagt mig en dyt, men nu sad jeg her og beundrede alufælge og udstødninger, og en følelse af at jeg egentlig godt kunne tænke mig en bil begyndte langsomt at opstå inde i mig. Der var ingen tvivl, den mørke side havde endelig fået tag i mig, og jeg nærmer mig nu en status af at være skabs-billist. Men først skal jeg jo lige lære færdselsreglerne, så jeg er begyndt at læse "the road code" som er de New Zealandske færdselsregler. Vidste I f.eks. at de har kombinerede tog/bil-broer hernede med kun ét spor ? Det betyder altså at man skal kigge sig rimelig godt for før man kører ud på en af dem. Det er lidt skræmmende synes jeg. Men jeg regner med at tage min første teori-test i næste uge, så jeg kan få mit learners licence, og så er det bare derud af (stille og roligt selvfølgelig).
Når jeg ikke kører bil så drøner jeg rundt på min mountainbike som jeg købte for et par måneder siden i en af Aucklands meget få cykelforretninger. Det er rimelig hardcore at cykle hernede, dels fordi byen bygget på ekstremt bakket terræn (Auckland er faktisk bygget på 48 udslugte vulkaner hvis det skal være helt rigtigt) og dels fordi der ikke er nogen cykelstier overhovedet. Og så selvfølgelig fordi folk slet ikke er vant til cyklister, ja de bliver nærmest skræmte når man kommer kørende, kører i en stor bue udenom én osv.. Eller også er det min smarte hvide cykelhjelm der virker skræmmende, det er nemlig lovpligtigt at køre med sadån en her. Til gengæld er prostitution lovligt (øeh hvor ville jeg egentlig hen med det, hhmm.. nå, men de har da fat i den lange ende på begge områder synes jeg). Alt i alt er det faktisk ret dumt ikke at køre med hjelm her, risikoen for at blive kørt ned er absolut til stede, hele tiden.
Udover at køre bil og cykel arbejder jeg selvfølgelig videre. Der er ikke helt så meget grafisk arbejde mere som der var i starten, men der er stadig ret gode penge i jobbet, og jeg har fået lovet lønforhøjelse når jeg får mit learners licence, og igen når jeg får mit restricted licence. Så hvis jeg kan få skrabet nok penge sammen til at spare op af dem, er jeg begyndt at tænke på at rejse lidt videre, jeg har ikke nogle klare planer endnu, men et par lande og et par kontinenter har allerede meldt deres ankomst i min bevidsthed. Men indtil videre bliver jeg lidt her i Auckland..