-af Rasmus
Northland
De sidste dage på Dorje Chang Instituttet var stille og rolige, måske bortset fra at der kom 2 andre wwoofere som jeg hang en del ud med. Det var Matty og Chris, de var fra Seattle og den sidste aften tog vi i byen sammen med Philippe fra Schweitz (som jeg havde mødt på meditationskurset), hans japanske kæreste Ai og nogle belgiere som vi mødte på det hostel jeg havde checket ind på. Det var i øvrigt det mest smadrede hostel jeg indtil nu har boet på; der lugtede vildt dårligt på værelserne, der var et åbent vindue som ikke kunne lukkes, et gardin der ikke kunne trækkes for og køkkenet og badene var rimelig ulækre. Men for 15 $ klager man ikke, og det lå kun 100 meter fra den bus jeg skulle med om mandagen. Weekenden gik med at gå i byen, vi var på Fu Bar, en stor bar med et techno-rum og et drum n bass-rum, og der blev suget en del red bull og vodka den aften. Næste dag var en træt påskesøndag, der var ikke mange mennesker på gaderne og der var en afmattet stemning over hele downtown Auckland.
Om mandagen tog jeg bussen til Orewa som ligger uden for Auckland. Matty havde fortalt mig at der i Orewa skulle være det perfekte sted at tomle (eller hitche som det også hedder), et sted hvor bilerne efter en række sving kom langt ned i fart for derefter at køre direkte ud af motorvejen mod nord. Buschaufføren virkede som en gammel røver, han kendte godt stedet og han sagde at folk altid hitchede derfra. Det lovede jo godt - i bussen fik jeg tegnet et skilt på noget pap jeg havde fundet, hvor der med store bogstaver stod "NORTH", og så var jeg klar. Jeg hoppede af bussen og fandt hurtigt stedet og der holdt allerede en bil i siden af vejen. Jeg gik over mod bilen, der sad en mand som åbnede døren og før jeg kunne nå at sige noget spurgte han mig om jeg ville have et lift. Jeg takkede ja og vi kørte mod nord, mod byen Kaitaia. Det endte med at han kørte mig hele vejen til Kaitaia, købte frokost til mig på halvvejen, stoppede så jeg kunne tage billeder af Hundertwassers berømte mosaik-toiletter i Kawakawa og tilbød mig et job når jeg kom tilbage til Auckland til en timeløn tre gange højere end jeg ville komme til at tjene på at plukke mandariner. Det var alt for vildt. Enten er kiwier bare super-venlige eller også er jeg måske bare heldig. Det er nok i virkeligheden en blanding af de to ting tror jeg. Vi kom til Kaitaia og Darren (som ham jeg kørte med hed) ventede på mig, til den bus jeg skulle med kom. Bussen kom, jeg mødte nogle af de andre som også skulle plukke frugt, og vi kørte mod den lille by Pukenui. Efter en times kørsel kom vi til Pukenui som stort set består af en købmand, en spiritus-forretning, to barer og en politistation. Så er stilen ligesom lagt.
Vi checkede ind på Pukenui Holiday Park, blev budt velkommen af Jo og Mick som ejer stedet og jeg fik en seng i et rum med 4 andre fyre, som indtil nu virker ret cool at hænge ud med. Der er folk fra mange forskellige lande her, Chile, Canada, Slovenien og Frankrig for at nævne et par stykker og de fleste er unge der er kommet her for at lave nogle hurtige og hårdttjente penge. Vi havde et møde om aftenen hvor vi fik at vide at frugten ikke var klar endnu, og lige nu ser det ud som om den først bliver klar om et par dage tidligst. Det var folk ikke helt glade for at få at vide, for det betyder at vi skal være her et par dage hvor vi bruger penge i stedet for at tjene dem. Og det er ikke billigt at være her, både med hensyn til husleje og mad. Og oven i det kommer vi kun til at tjene 9 $ i timen, det er altså 36 kr. i timen for arbejde der helt sikkert er hårdt og i øvrigt er 8-10 timer om dagen. Så det virker mere og mere som en rigtig dårlig deal at plukke frugt, men lad os nu se.. Jeg tager en uge heroppe og hvis det er for hårdt tager jeg tilbage til Auckland igen.