![]() |
|||||
![]() |
|||||
|
17.3.04 |
Awaawaroa Bay Eco Village Det er langsomt ved at blive efterår her i New Zealand, temperaturen er faldet til omkring de 20 grader og dagene er ved at blive kortere og kortere. Jeg er stadig på Waiheke Island, nærmere bestemt Awaawaroa Bay Eco Village, som er et slags kollektiv på omkring 11 huse der alle ligger i Awaawaroa-bugten på nordsiden af øen. De fleste der bor her lever ret alternativt - alt der bliver dyrket her er organisk, alle har solceller og alt affald bliver sorteret efter hvad der kan genbruges og hvad der ikke kan. Og generelt er folk utrolig miljøbevidste. Men befolkningen på Waiheke Island er også lidt speciel, det er en blanding af kunstnere, kreative typer, miljøaktivister, og så en del af de rigeste fra Auckland der har store villaer ved kysten med udsigt over havet. De folk der bor her i dalen er fælles om en masse ting, blandt andet er de ved at bygge et fælleshus hvor de kan holde fester og fællesmøder osv. og det var jeg med til at arbejde på sidste weekend. Det var med mursten,og cement og det hele, og det var rimelig hårdt men egentlig meget hyggeligt, for folk har en totalt tilbagelænet holdning til tingene her og det gør det hele meget lettere. Ved siden af os bor Hanne og Rob, hun er dansk og han er herfra og de har et plant nursery, dvs. en planteskole med over 50 forskellige slags frugttræer. De dyrker blandt andet passionsfrugter og feijoas, som er en slags små syrlige grønne passionsfrugter som smager ret godt. Lidt længere oppe bor Don og Diane, Don er sådan en slags bygnings-altmuligmand og ham har jeg arbejdet hos de sidste par dage (Lea som jeg bor hos skyldte ham en masse tjenester så dem får jeg lov at lave for hende). Vi arbejder på et hus lidt længere nede i dalen hos en gut der hedder Hank. Hank er med i Greenpeace og det var ham der styrede alle skibene da de demonstrerede mod atomprøvesprængningerne ved Haiti for nogle år siden. Han er lige kommet hjem fra usa hvor han i øvrigt slet ikke nåede at komme ind i landet før han blev sendt hjem igen, de mente at han var for stor en trussel mod landets sikkerhed.. Så det bliver der grinet lidt af mens vi går og arbejder og når vi holder the-pause. I det hele taget er det meget som at være tilbage i 70'erne at bo her; fællesmøder og urte-the er det helt store, hvorimod du kan være sikker på at folk her er ret ligeglade med voks i håret og mobiltelefoner.. Den eneste forskel er dog, at alle er på internettet. |
|||||