-af Rasmus
Auckland
I Auckland lufthavn skulle jeg gennem utallige sikkerhedscheck, New Zealand er rimelig opsat på at holde landet fri for sygdomme og epidemier - fordi de netop er en ø langt fra alting har de muligheden for at gøre det, så der er rimelig strikse regler for hvad man må tage ind i landet. Du kan f.eks. få en bøde på 100.000 dollars (ca 400.000 danske kr.) eller 5 års fængsel hvis du bliver taget med en salami eller en appelsin i tolden. Rimelig sindssygt ! Jeg blev hevet til side for at få checket mine gummistøvler, og fik først lov til at gå videre efter at de 2-3 gram jord der sad under dem var blevet skrabet væk. Jeg gik til turist-information hvor jeg købte en busbillet til byen og en overnatning på ACB hostel hvor jeg er nu. ACB er et kæmpe hostel midt i downtown Auckland. Backpacking er ren business her, der er ikke meget entusiasme at spore hos dem der arbejder her og der er hundredevis af sammensatte rejser og pakketilbud man kan købe sig til her på stedet. Men der er også mange backpackere i byen. Jeg fik sovet 10 timer og det var fantastisk, sjældent har søvn været så tiltrængt. I dag har jeg været lidt rundt i byen det er en ret fed by. Vejret skifter konstant, fra 25 grader og sol til regn og blæst. Auckland kaldes også "the city of four seasons" og det er ikke helt tilfældigt. Her klokken fire går der en minibus eller en van til Kaukapakapa som ligger 40 min nord for Auckland. Her skal jeg på et meditationskursus som var 10 dage og efter det tager jeg tilbage til Auckland for at finde noget arbejde eller finde et sted af wwoof'e (mere om det senere). Jeg skriver igen efter den 7. marts, hav det godt så længe..
24.2.04 |
-af Rasmus
Bangkok
Efter ca 10 timer i et fly ankom jeg til Bangkok tidligt om morgenen. Lufthavnen var kaotisk, uoverskuelig og klæbende fugtig. Jeg kom igennem diverse sikkerhedscheck og fandt den minibus der skulle tage mig og et par andre danskere ind til Bangkok by, ind til vores hotel. Der var 30 km ind til byen fra lufthavnen og det var mandag morgen så der var kø ca. halvdelen af vejen. Når vi ikke holdt i kø kørte vi nærmest dødskørsel mellem pickups overlæsset med børn og høns, lastbiler hvor ladet var lavet af blikdåser og så de ca. en million andre biler der skulle samme vej som os den morgen. Jeg skal hilse og sige at de kører rimelig sindssygt i Thailand, vi snakker en halv til en hel meter mellem bilerne og fuld knald på. Efter halvanden time i en svedig minibus kom vi til hotellet hvor jeg ringede til Claus, en dansk indretningsarkitekt/grafiker som jeg skulle mødes med. Jeg faldt i søvn og blev vækket af telefonen, Claus var kommet og vi skulle ud og shoppe i lyntempo, flyet gik allerede først på eftermiddagen. Halvt vågen, halvt sovende susede jeg mellem skytrains, shopping centre, skumle gader og boulevarder - det var lidt som at blive trukket baglæns gennem en vanvittig forlystelsespark og så i 30 graders varme. Vi nåede at købe t-shirts og et stativ til mit kamera, vi så det vildeste bowlingcenter som Claus havde indrettet og fik spist noget underlig thai-mad med søplanter og blæksprutter. Da jeg kom tilbage til lufthavnen var jeg ved at falde sammen af træthed, men der var jo heldigvis kun 11 timers flyvning tilbage.. Jeg havde heldigvis scoret mig et sæde med god benplads så jeg faldt hurtigt i søvn og blev kun vækket når de supercheckede thai-stewardesser serverede mad. Det er forresten rimelig fedt at flyve med thai airways, der mangler absolut ingenting, alting er gratis og servicen er helt i top. Jeg landede i Sydney efter at have set operahuset og den store bro ved siden af fra oven, og så var der lige en times ventetid i lufthavnen. Der var stille og roligt i lufthavnen og speakeren snakkede meget langsomt og tydeligt, en kæmpe kontrast til Bangkoks uoverskuelige kaos. Jeg boardede flyet hvor jeg nu havde tre sæder for mig selv og al den benplads jeg kunne bruge. Det var rigtig rart. Efter halvanden times flyvning så jeg kysten af en grøn og frodig ø under mig. Jeg havde efter 36 timers rejse næt mit mål - New Zealand.