Man hører en gang i mellem udtrykket "jeg ville ønske ham hen hvor peberet gror", men hvor er det egentlig at peberet gror ? Kittenmoon sendte et efterforskningshold ud for at undersøge sagen, og de kom tilbage med svaret "Kerala". Det viser sig nemlig at Kerala er en by i Indien hvor der dyrkes umådelig meget peber. Så tænk lige over det næste gang du bruger udtrykket, det du ønsker er rent faktisk at ham eller hende du taler om kommer en tur til Indien, og det skal man jo som bekendt ikke kimse af (jeg ville da godt en tur til Indien).
Og nu vi snakker om at kimse, hvad er det så egentlig at kimse ? Jeg har altid forestillet mig at det at kimse er en slags sur mine man laver, måske lidt i retning af at vrænge sit ansigt (vrænge er i øvrigt også er et underligt ord) men måske tager jeg fejl ? Måske er der en helt speciel måde at se ud på når man kimser, et sæt retningslinier man bør følge for at kimse helt korrekt ? Jeg ved det ikke, men jeg har tænkt mig at undersøge sagen nærmere (og det skal man iøvrigt ikke kimse af).
Bonus-info : Byen Kerala har såmænd sin egen tegneserie som må siges at være særdeles interessant for peber-kendere.
4.8.03|
-af Rasmus
Check lige dem her ud
De hedder Sepiamusic (tidligere Sepia) de er danske og de laver elektronisk melodisk musik. På deres hjemmeside kan du lytte til en del af deres numre i rigtig god kvalitet endda. Så læg dig i sofaen, skru op for lyden og lad dig føre med af Sepiamusic ...