weblogtripditepoeternegallerietmp3erearkivgæstebogkontakt
 
  26.4.03 | -af Rasmus

Musik ?

Jeg har lige fundet ud af at der den 3. Mayo (Maj) er en musikfestival på Tenerife ! Nej, ikke folkemusik... elektronisk musik, chillout, alternativ musik ! Festivallen hedder Eolica og det ser rimelig lovende ud. Så der tror jeg sgu at jeg smutter ned !

Imens kan I lige checke denne her film ud af bølgerne for et stykke tid siden ... Det kan være at du lige skal hente Quicktime hvis ikke du har det allerede.

Kommentarer



24.4.03 | -af Rasmus

El Cine part 2

Nå, jeg var i biografen igen i går hvor jeg så El Cazador de Suenos eller Dreamcatcher som den hedder på engelsk med Morgan Freeman og nogle andre halv(u)kendte skuespillere. Jeg ved ikke hvor langt fremme I er derhjemme i forhold til her med film, men med mindre du er X-files- eller splatter-fan så tag lige og se en anden film okay ? Det var sådan en "rumvæsener lander på jorden og æder folk indefra med splattede slimede dræberorme hvorefter hæren bliver sat ind-film", gode effekter og ikke så meget andet. Men det var jo slet ikke derfor at jeg valgte at se den film, før filmen var der nemlig en forfilm, The Animatrix som er en slags optakt til de to Matrix-film der kommer om ikke så længe. Og det var simpelthen den flotteste computer-animerede film jeg nogensinde har set. Filmen varede kun 10-15 minutter men shit hvor var den vild. Hvis du har set Final Fantasy-filmen så ved du nogenlunde hvor flot det kan gøres, det her var bare endnu flottere. Flere gange sad jeg og tænkte at det kunne være rigtig film og ikke computer-animation. Så check den ud hvis du har mulighed for det, det er i øvrigt ikke den samme film som man kan se på animatrix.com, men den holder nu også 100 % så check også lige den ud hvis du er på en hurtig forbindelse..

Hmm... nu gik der vist lige lidt computer i den, jeg må hellere fortælle om det job jeg har søgt; jeg skrev til dem for at høre om der var noget nyt og de svarede at jeg ville få svar om ca. 2 uger. Så indtil da er der ikke andet at gøre end at vente og slappe af, det er jeg i øvrigt blevet rimelig god til hernede. Jeg er begyndt at styrketræne igen på et hotel der ligger lige i nærheden, man kan godt blive lidt slap af at hælde øl i hovedet og ligge på stranden så det er rart at komme i gang igen og få mere energi til ... nå ja, at ligge på stranden ... :) Men hold da helt op hvor skal man bare drikke meget vand og juice mens man træner hernede, det er jo megavarmt og totalt fugtigt når man træner.

Til sidst en lille historie om hvordan det kan gå når man drikker: Taric og Silvia som jeg bor hos kommer meget på en tysk bar som ligger en stykke inde i byen som hedder "El Barril" (tønden). En dag skulle de ind til byen for at købe ind, men kom så forbi baren og skulle lige ind og hilse lidt på vennerne. De havde stillet deres bil på en parkeringsplads nede ved havet, men en øl blev til flere og de var nød til at lade bilen stå og tage en taxa hjem fordi de blev for fulde. Den næste dag skulle de så ned og hente bilen, men på vejen skulle de lige ind og hilse på vennerne igen, og en øl blev til flere og de blev for fulde til at køre hjem så de var nød til at tage en taxa hjem. Det var først den tredje dag at de endelig fik bilen med hjem, og de så begge to lidt halvtrætte ud da jeg mødte dem senere... Ak ja, sådan kan det gå - sjov og ballade her i varmen som man siger. Hav det godt så længe !!

Kommentarer



20.4.03 | -af Rasmus

Stilhed efter stormen

Det er søndag og der er stille igen i Puerto de la Cruz efter to uger med besøg hjemmefra. Først var min mor på besøg og derefter cspr i en uge så nu er jeg alene hernede, der er ikke mere spansk undervisning da min spansklærer tager til Skotland på tirsdag, så nu er det pludselig lidt ensomt her og der er meget langt hjem lige nu. Meeen, det går nok altsammen, jeg har jo en del bekendte hernede fra spansk-klasserne og dem jeg bor hos er vildt flinke og cool nok at hænge ud med. Og så længe jeg ikke ligefrem keder mig så er det helt fint for mig.

Jeg havde en rigtig hyggelig uge med min mor, vi fik set en masse som jeg allerede har skrevet om, og hun havde rigtig godt af en uge uden stress og jag (som man siger) og bare at slappe af. Ikke helt så afslappende var sidste uge med cspr, der gik lidt druk i den selvom vi også fik set en masse. Midt på ugen lejede vi en bil, eller jeg skulle måske sige "bil". Alt var udsolgt pga. påsken så den eneste bil vi kunne få var en grim-gul Opel Corsa, der var ved at falde fra hinanden. Den ene dør stod og flaprede lidt, den var mega-rusten og gearene fuckede totalt op hele tiden. Ikke så fedt når man kører på en motorvej! Det var tit den var lige ved at stå af når vi skulle op af en bakke, og det var kun ned af bakke og i medvind at vi fik den presset op på de 120 kmt som man må køre hernede. Nå, men den var billig og vi fik kørt lidt ned syd på øen hvor der normalt er bedre vejr end heroppe.

Planen var jo at cspr skulle være brun og stiv, og sidstnævnte fik vi sørget for, både i løbet af ugen og specielt den sidste aften hernede, i fredags. Efter 3-4 timers opvarmning med white russians, vodka og juice, gin og tonic, gin og juice, vodka, gin og juice osv osv tog vi i byen på en halvdød techno-klub hvor vi fik spillet noget seriøst bordfodbold og drukket nogle spanske Dorada-øl. Så røg vi på stripklub hvor vi gav 8 euro (60 kr) for en øl og så var der ikke engang noget stripshow. Der sad tre ludere og en forretningsmand oppe i baren og hang og der skete absolut nada. Bagefter tog vi på en anden techno-klub/bar hvor vi mødte nogle spaniere som jeg kender lidt fra en fed tøjbutik her i byen. Hvad der derefter skete er rimelig tåget, men vi kom hjem på en eller anden måde og vågnede kl. lidt i seks om aftenen, og så var der pludselig panik, for csprs fly gik 21:40 og det var påske så busserne kunne man ikke regne med. Heldigvis kunne Taric som bor i huset køre cspr for en rimelig god sjat penge, men der var ikke rigtig andet at gøre så sådan blev det. Jeg tror i øvrigt aldrig jeg har haft så ubehagelige tømmermænd som dagen derpå, det var simpelthen frygteligt og cspr var heller ikke helt på toppen for at sige det mildt.

Hvad kan jeg mere fortælle, jo sidste weekend var der nogle helt vilde bølger hernede, vi tog nogle billeder som jeg lige linker til om lidt. Folk der var taget på stranden var ved at blive skyllet væk og der var store stenskred mange steder på vejene. Ret vildt at opleve. Nå, jeg vil til at slutte igen, jeg bliver hentet om en halv time for at tage op til min spansklærer til en lille afskedsaperitif som hun kaldte det. Hav det godt til vi ses igen !

Billeder af bølger, bilen, mig og cspr, og lidt andet forskelligt

(der kan gå et par dage før billederne er online)

Kommentarer



 
www.flickr.com