weblogtripditepoeternegallerietmp3erearkivgæstebogkontakt
 
  10.4.03 | -af Rasmus

El Teide, jobsamtale og kinamænd

Hva satan, så er jeg sgu på netcafe igen, sikke noget hva ! Der er sket et par ting siden sidst, for det første har jeg søgt job hernede. Nej, ikke som bartender eller charter-guide, men som webdesigner. Jeg var til jobsamtale i mandags nede sydpå øen, nærmere bestemt i Los Christianos og det gik ganske udemærket. De var imponerede over mit portfolio men de skulle have et par stykker mere til samtale og i øvrigt gik de med planer om at fusionere med et andet firma, så jeg kunne først få svar i løbet af en måneds tids. Jeg kan afsløre at det ikke er den gode løn man får hernede, sådan er det generelt overalt på øen men jeg havde dog forventet lidt mere af en branche som der derhjemme (stadig) er en del penge i. Men hvis jeg bliver tilbudt jobbet tror jeg næsten at jeg tager det, for udfordringen og erfaringens skyld. Jeg har en idé om at det vejer tungt på et cv at man har arbejdet i udlandet, og et job som webdesigner hænger ikke ligefrem på træerne derhjemme. Der er selvfølgelig flere ting der følger med jobbet, jeg er nød til at flytte ned sydpå, og det er ikke just det mest interessante sted at bo. Meget turistet, lidt dyrere, men meget mere sol til gengæld. Men lad os nu se om det overhovedet bliver til noget...

Nå, min mor har været hernede siden søndag og det er rigtig hyggeligt, og også ganske rart at tale dansk igen. På lørdag kommer party-fly nr 666 med selveste cspr, han skal være brun og stiv så jeg har fundet et par et par klubber med gang i den og købt et mindre lager af red bull og vodka, og så må vi ellers håbe at solen viser sig fra sin gavmilde side. Ellers lejer vi sgu bare en bil og kører sydpå gør vi så.

Nå ja, vi var ude og spise kinesisk i forgårs, jeg bestilte kylling med "Koung Pow-sauce" (ja det hed den faktisk) og den var god stærk eller "caliente" som det hedder her. Regningen lød på 13 euro for to personer, så 5 stive englændere til Kina-restauranten, de 2 af dem for de lave priser. Sammen med regningen fik vi et par glas Kina-likør som vi ikke havde en kinamands chance for at læse hvad var (aahhhhr haha jeg skulle have været komiker skulle jeg så hhrmmphhh....) og et discount/rabat-kort der gav os 0.25 euros discount på vores næste besøg.. Milde moses, nu flotter I jer vist, 0.25 euro er jo hele 1 krone og 80 øre, pas nu på I ikke går bankerot !

I dag var vi så oppe på El Teide, som er Spaniens højeste bjerg, eller faktisk en vulkan for at være helt korrekt. Vi tog charter-turen med Spies, og jeg blev mindet om hvorfor jeg hader charterrejser så meget. Vores guide var en svensk pige der snakkede konstant, og på et sprog der var halvt børnehave-agtigt, halvt pensionist-sprog, forklarende alle de svære ord på skandinavisk. Hver gang jeg prøve at sove (i bussen) afbrød hun min søvn med en monoton talestrøm der var nogenlunde lige så udfordrende som kartoffelmos.. Jesus ! Nå, det formåede dog ikke at ødelægge turen, Teide var en fantastisk oplevelse og vi tog svævebanen op til 3500 meters højde. Der var rigtig koldt, men en helt utrolig udsigt ud over skylaget der dækkede store områder af øen. Fantastisk oplevelse, helt sikkert.

Billeder fra Teide, lidt nattebilleder, botanisk have og sommerfugleparken

(der kan gå et par dage før billederne er online)

Kommentarer



 
www.flickr.com