Der er noget underligt halvhjertet over det ord, en glædelig begivenhed som man alligevel ikke helt kan engagere sig helt i, en pligt-dans man egentlig slet ikke har lyst til at deltage i. Det er dansen med den tykke tante, som man ikke har noget som helst til fælles med, det er den underlige distance på trods af nærværet med sine kollegaer.
Det er et ritual der bliver gennemført mindst en gang om ugen, nogle gange endda oftere.
Det kommer som regel som lyn fra en klar himmel; bling ! - You have received new mail, klokken 14 synger vi for blablabla ..... man overvejer lige et sekund om ikke man har et møde med cappuchino-automaten ved to-tiden men den holder ikke rigtigt. Så nærmer tiden sig, alle samler sig om den nervøse fødselar der kigger nærmest manisk ned i gulvet, mens den småsnakkende masse kæmper diskret om at stå bagest. Det nærmest komiske optrin ville være sjovt at observere sådan lidt skråt oppefra, men der er ikke rigtig nogen der morer sig. Så kommer sangen; "I DAG er det..." og midt i andet vers falder sangstyrken betydeligt (der er nok ikke nogen der opdager hvis jeg lader være med at synge med nu), til den til sidst går over i en høj mumlen. Og SÅ det lange .... !
.... folk flokkes om slik-skålen og præcis halvandet minut senere er det hele overstået, fødselaren er ved at få sin normale ansigtsfarve tilbage og alle vender tilbage til deres arbejde...
13.10.02|
-af Rasmus
Lørdag aften var der Anime 'till you drop i Westerbronx Bio, og det var en rigtig hyggelig film-aften der varede til ca. fire om morgenen. En af dem der bukkede først under for de japanske mærkværdigheder var hr. verture.net (aka Jonas) med vedhæng samt Zakir, men de er også begge anime-newbies så det er forståeligt nok ... ;) Til stede var også folk fra den hårde manga-skole; Jay, Scion, Oli, cspr, Kalle Kanon og ikke mindst Simon som alle holdt ud helt til den bitre ende... ! Undervejs blev der serveret milkshakes med drum n bass som alle var ganske tilfredse med ...